G

Om Gellerup Fællesråd

Gellerup Fællesråd dækker den østlige og nordlige del af postnummeret 8220 Brabrand - hovedsagligt Brabrand Boligforenings afdelinger 3, 4 og 5, industrikvarteret samt grundejerforeningerne Christianshøj og Beringsminde

Få indflydelse på udviklingen i dit lokalområde via dit fællesråd

Fællesrådet kan blandt andet fungerer som talerør for områdets beboere overfor kommunen. Og samtidig kan fællesrådet bidrage til, at informationer og debatoplæg fra kommunen når helt ud til borgerne.

Dialogen mellem lokalsamfundene og Århus Kommune spiller en vigtig rolle for udviklingen af demokratiet og kulturen i kommunen. Det skyldes ikke mindst, at mange af de spørgsmål og opgaver, som har betydning for lokalområderne, enten afgøres i Byrådet eller varetages af kommunen.

Derfor er det vigtigt, at der er en god dialog mellem lokalområderne og kommunen. Og her spiller de lokalt baserede fællesråd en central rolle.

Der findes i dag 30 fællesråd i Århus Kommune, og de er typisk paraplyorganisationer for de forskellige foreninger og institutioner i lokalområderne.

Gellerup Fællesråd Kontingent 2010-2011

  • Personligt medlemskab 50 kroner
  • Foreninger 100 kroner
  • Institutioner og virksomheder 200 kroner

Kontakt: kasserer Conny Jepsen, Karensvej 29, st. tv., 8220 Brabrand
tlf. 86 257680 E-mail: connyjepsen@gmail.com

Fællesrådet — dit lokale talerør:

  • arbejder for at skabe bedre betingelser for Gellerupområdets sociale og materielle liv – og for at fremme samarbejdet mellem områdets foreninger, organisationer, institutioner, skoler, kirke, virksomheder og andre lokale aktører.
  • støtter aktivt udfordringen om at skabe godt naboskab blandt borgerne i lokalområdet
     
  • støtte bydelsportalen www.gellerup.nu
     
  • er aktivt i det nye Samvirket i Gellerup og Toveshøj, der er et bredt sammensat samarbejde mellem social– og beskæftigelsesforvaltning, nærpoliti, skoler, bibliotek, kirke, moskeer, boligforening, idræts- og kulturforeninger samt lokale ildsjæle i Gellerup og Toveshøj. Samvirket mødes fire gange om året og tager emner op, som er relevante for Gellerup og Toveshøj.