|
|
Fællesrådet — dit lokale talerør
· arbejder for at skabe bedre betingelser for Gellerupområdets sociale og materielle liv – og for at fremme samarbejdet mellem områdets foreninger, organisationer, institutioner, skoler, kirke, virksomheder og andre lokale aktører.
· støtter aktivt udfordringen om at skabe godt naboskab blandt borgerne i lokalområdet
· er aktivt i ”De 4 Fælleråd – Hasle, Gellerup, Brabrand og Herredsvang”.
· er aktivt i det nye Samvirket i Gellerup og Toveshøj, der er et bredt sammensat samarbejde mellem social– og beskæftigelsesforvaltning, nærpoliti, skoler, bibliotek, kirke, moskeer, boligforening, idræts- og kulturforeninger samt lokale ildsjæle i Gellerup og Toveshøj. Samvirket mødes fire gange om året og tager emner op, som er relevante for Gellerup og Toveshøj.

Fodgængerfeltet blev en symbolsk handling, da borgerne fra Gellerup og Gl. Brabrand gav hånd og hilste på hinanden afsluttende grillarrangement ved Brabrand Søens bred.
8220 Naboskab gav kendskab
Gellerup Fællesråd gennemførte i 2006/7 med støtte fra Integrationsministeriets dialogpulje dialogprojektet ”8220 Naboskab giver kendskab”.
Målet var at skabe bedre naboskab og større kendskab mellem borgerne i de to bydele Gellerup og Gl. Brabrand, der deler postnummeret 8220.
Projektet udløb i september 2007 og sluttede af med en dialogdag i GLOBUS1 og en stor fælles grillaften ved Brabrand Søens bred lørdag den 25 august. Her deltog over 150 borgere fra de to bydele. |
|
BLOK PARTY i Gellerup var to dage med masser af musik på scenen - og samtidig afslutningen på 14 dages festival ”Gang i Gellerup”.
BLOK PARTY satte gang i Gellerup
To uger i juni 2007 stod Gellerup på den anden ende, da kulturfestivalen ”Gang i Gellerup” løb af stablen med 14 dags aktiviteter rette mod både børn og unge, voksne og gamle. Med udgangspunkt fra Festpladsen midt i Gellerup, hvor Cirkus Tværs havde opslået alle cirkusteltene, blev der både fejret grønlændernes nationaldag, sang og kagedag for ældre, holdt oprydningsdag i Gellerup og Toveshøj og børnedisko og cirkusworkshops. Og i Beboerhuset Laden kunne man smage på hele verden.
To musikdage ”BLOK PARTY” med stor scene midt på plænen midt i Gellerupparken dannede afslutningen på de 14 festdage. Her mødte op mod 2000 borgere op for at høre musik og hygge sig sammen i det dejlige sommervejr til tonerne af blandt andet U$O, Jøden og Vincent Van Gogo.
|